Landsmødet 19. september samlede 103 deltagere, der engagerede og aktive deltog i afviklingen. Der var hverken “hotte” eller kontroversielle emner på programmet. Det lykkedes tilsyneladende i pausen at finde en ny Landskasserer. Det lykkedes derimod ikke på Landsbestyrelsesmødet dagen før at finde en afløser for Præsidenten (seneste emne meldte fra nogle få dage før) – men der fandtes en overgangs-/nødløsning. I slutningen af herværende “klumme” er forholdene omkring “Medalje for International Tjeneste 1948 – 2009” samt overvejelser omkring DSM`s udvikling og Soldaterforeningsbevægelsens fremtid som lovet nærmere beskrevet.
Den nye Forsvarsminister, Peter Christensen er i regi af DSM blevet ønsket til lykke med udnævnelsen og budt hjerteligt velkommen til arbejdet og samarbejdet om vores fælles opgaver – befolkningens sikkerhed og tryghed, forsvarets styrke og effektivitet, fortsat positiv udvikling af støtte til veteranerne samt Soldaterforeningsbevægelsens virke og vilkår for deres arbejde. Vi støtter op om og femmer de nødvendige og hensigtsmæssige behov.
Den Uden rigs – og sikkerhedspolitisk koordinator var ventet med spænding og interesse samt nogen betænkelighed ved, at også dette område nu også skulle overlades til en embedsmand. Spænding, forventning og interesse var stor, men resultatet skuffende, da det viste sig at både direktiv for jobbet og planen for arbejdet, der skal være afsluttet til foråret 2016, kun skulle omfatte evt. omflytning af allerede tildelte ressourcer og ikke nogen form for påpegning af behov for yderligere tilførsel til nødlidende områder – beredskab og politiet samt vores hjertebarn – forsvaret. Vi må hjælpe politikerne til en bredere forståelse.
Embedsmænd og regneark, der har taget magten fra de folkevalgte politikere har længe været undervejs. Et af de seneste eksempler er det kommende Beredskabsforlig, hvor disse “rådgivere” i ramme alvor foreslår, at samle alle statens kapaciteter på beredskabs og indsats området – enheder, materiel og personel – på en central geografisk lokalitet – i Hedehusene ved Roskilde! Dette er uanstændigt langt fra hovedparten af danskerne, når de uundgåelige behov for hjælp fra de reducerede og centraliserede kommunale beredskabscentre opstår – uanset årsagen måtte være ulykker (Seest eksplosionen), naturkatastrofer (Bodil) eller den større terrorhandling (endnu udestående). Her må vi ligeledes prøve at råbe politikerne op – inden det bliver for sent.
Et ny politiforlig skal indgås i indeværende år og “opvarmningen” til et nyt Forsvarsforlig starter først i det kommende år. Hvis vi vil have indflydelse på disse vigtige forhold – og det synes jeg, vi er forpligtiget til jævnfør vores grundholdninger – så skal vi gøre vores indflydelse gældende overfor vore påvirkelige omgivelser – politikere, medier, menings- og holdningsdannere samt ikke mindst vore naboer. Det er ikke for sent, men det kan let blive det.
“Katastrofen” fortsætter (henvisning til forrige nummer af FB), idet forsvarets skrantende tilstand og vilkår samt manglende ressourcer ikke var emner i forbindelse med Folketingets åbning. Det var reduceret til lidt om yderligere international indsats – uden at de usikre og tvivlsomme rådige kapaciteter blev berørt. Også her må politikerne hjælpes tilbage på rette spor.
Medalje for International Tjeneste 1948 – 2009 blev udleveret til de første ca. 60 ud af ca. 30.000 i forbindelse med en parade på Flagdagen 05. september på Kastellet. Indsatsen skal have fundet sted i perioden 1998 – 2009 i konflikt -/katastrofeområde som anført på Monumentet på Kastellet. Varigheden skal være mindst 3o dage (incl. transporttid). Varighedskravet kan fraviges, hvis der er tildelt Forsvarets Medalje for faldne eller sårede. Medaljen kan tildeles posthumt efter ansøgning fra efterladte. Der er særlige regler for personer udsendt af Beredskabsstyrelsen. Modtagere af medaljen, som allerede er identificeret, vil modtage et brev, som beskriver, hvad den enkelte skal gøre for at få medaljen udleveret. Der iværksættes en informationskampagne, der har til formål at orientere modtagere om, hvordan der ansøges om medaljen. Der vil være mulighed for, at det kan ske ved en parade på Forsvarets tjenestesteder.
På Landsmødet blev der rejst kritik af evt. udlevering ved et tjenestested, som man ikke havde nogen tilknytning til. Man foreslog konstruktivt, at udlevering kunne finde sted lokalt i forbindelse med arrangement afholdt på Flagdagen. Dette tages med på førstkommende møde i DSM den 21. oktober, hvor status i den nævnte informationskampagne ligeledes undersøges.
Faldende medlemstal er en kedelig udvikling for alle soldaterforeninger. Alle taler om det – få gør noget ved det. Alle er enige om, at et landsdækkende netværk er forudsætning for fortsat overlevelse og udvikling. Alle er også enige om, at sammenlægning til en forening ikke er nogen reel mulighed. I DSM er der enighed om, følgende principper: Ingen af de fire organisationer bør vælges som “fællesnævner”, ændringen skal ske langsomt over en længere årrække og sidst men ikke mindste – de fire organisationers identitet og historien må ikke forsvinde. Netværket skal have et dækkende, retvisende og let forståeligt navn med god forkortelse og kendt logo med baggrund i varetagelse af fælles opgaver. DSM foreslås som bedst egnet. De fire organisationer skal kunne genfindes/være genspejlet. Dette kan gøres ved, at de fire organisationer anvender DSM – logoet på skriftlige og elektroniske udfærdigelser sammen med eget – indledningsvist i meget lille format stigende i størrelse i takt med samarbejdets udvikling, men eget/oprindelige vil altid blive bevaret. Starten blev slået an på Landsmødet 2015 og eksempler på såvel start som udvikling vil blive vist på hjemmesiden til brug for opfølgende lokal drøftelse og debat og officiel anvendelse efter Landsmødet 2016. Fælles opgaver, der kan bære idéen frem skal videreudvikles med bidrag fra alle foreninger/selskaber: Flagdag, royale besøg/Kongeskibets anløb, flagparader ved større royale/nationale begivenheder, kontakt/koordination med Forsvarsministeriets Etablissements Styrelse, forsvarets fremtid og udvikling i snæver koordination med Folk og Sikkerhed, kontakt til Forsvarsminister og Forsvarschef med henblik på gensidig støtte, veteranarbejdet – såvel centralt som lokalt mv. Der skal tages stilling til, hvordan det nødvendige fælles sekretariat kan etableres uden at projektet lider skibbrud. Hermed et godt, nyttigt og nødvendigt idégrundlag for efterårets og vinterens arbejde.