KATASTROFE for en nation er vel den mest rammende overskrift man kan sætte på såvel valgkamp som valget og efterfølgende regeringsforhandlinger ved det netop overståede Folketingsvalg. NEJ Præsidenten er ikke blevet hverken “tosset eller gal” og er ved at bryde grundprincippet om, at DFB er upolitisk – dvs. en ikke partipolitisk organisation. Det jeg hentyder til er emner og temaer i forbindelse med nævnte aktioner eller rettere sagt manglen og fraværet.
Forudsætninger for og krav til et robust og sikkert samfund med tryghed for den enkelte i en stadig mere og mere ustabil verden med stigende usikkerhed. Såvel globalt som tæt på vores region blev forbigået med larmende tavshed.
Uhørlige “pip”
De åbenlyse mangler og problemer i Beredskabet, hvor reduktioner og besparelser blev dikteret af ren økonomi uden nogen form for behovsanalyse og uden reel politisk indblanding. Forsvarets kommende opgaver, efter ophøret af de store internationale missioner, og åbenlyse mangler i såvel kapaciteter som robusthed inden for alle tre værn blev kun berørt med meget få og meget spæde, næsten uhørlige “pip”.
Forsvaret løser mange nye opgaver og gør det godt, men der mangler opdateringer og robusthed – ressourcer.
Trygheden blev reduceret til de velkendte standardbemærkninger vedrørende “velfærd, uddannelse, sundhed og størrelsen af den offentlige sektor og dens ydelser”.
Hvorfor?
Var politikerne ikke klar over problemer og behov? Glemte de i kampens hede emnerne? Havde de berøringsangst overfor spørgsmål med for lidt stemmer? Var de bange for at emnerne ville give dem “fravalg”? Havde spindoktorer og marketings- /reklamebureauer sat det enkelte partis/den enkelte politikers egen holdning og tankevirksomhed ud af kraft? Var det igen udelukkende økonomien og “regnearkene”, der styret af “djøferne” tilsidesatte politikerens egen holdning og dømmekraft?
Vurder og døm selv, hvad årsagen kunne være. Bevist og ufravigeligt er fravær/fravalg/nedprioritering af grundlæggende samfundsvigtige forhold!
Korttidshukommelse
Politikerne, medierne og meningsdannere er næppe løgnagtige, men deres HUKOMMELSE må være ultra kort eller ikke eksisterende. Det er ikke mere end knap 1½ år siden den samme personkreds i et enigt kor højlydt fremhævede:
Vi har lært af 1864 – “Situationen vil ikke blive gentaget”. Det er kun ca. 2 måneder siden de samme endnu mere klart og tydeligt udbasunerede “Aldrig mere en 9. april”. Det eneste der er sket er en stadig udhuling af forsvarsbudgettet og et tilsagn fra Forsvarsministeren til NATO i september 2014 om, at Danmark nu ville “tilstræbe at bidrage med 2 % af BNP til Forsvarsbudgettet” – en forpligtigelse vi har haft siden vores indtræden i alliancen i 1949.
Vi sakker agterud i forhold til vore naboer med et bidrag på sølle 1,2 %. Lad os håbe, at “løftet” vil have større succes end mange dito fra valgkampen.
Demokratiet truet
Vi har for længst “hævet fredsdividenden” efter Den Kolde Krig”, som alle troede var ophørt. Vi troede, at vores kontinent ikke frembød sikkerhedsmæssige udfordringer. Men vore demokratier er igen udsat for en trussel fra en autoritær stormagt. Et robust forsvar og en solidarisk holdning sikrede freden i Europa i mere end fire årtier efter Anden Verdenskrig. Der er ingen grund at tro, at det ikke også vil virke over for en præsident Putin.
Men det vil være langt mere troværdigt, hvis USA bakkes op – militært og politisk – af såvel regeringer som befolkningen i Europa og dermed også Danmark.
Verdens lykkeligste folk!
Danskerne er igen blevet udråbt som Verdens lykkeligste folk! Er det mon fordi vi ikke er i stand til at se, hvad der foregår uden for egen dør? Vi – befolkningen – gerne med aktive og engagerede Forsvarsbrødre i front må gøre en indsats for at få emnerne sat på dagsordenen og hjælpe politikerne tilbage på sporet, således at det er dem, der stiller opgaverne til “regnedrengene” og ikke omvendt.
Medtagelse af manglende kapaciteter og reel prioritering af aktioner vedr. de forhold, der er de nødvendige, reelle og ydre forudsætninger for det robuste og sikre samfund bør indgå som Danmarks fremtidige ultimative velfærdsprojekt.
Ny forsvarsminister
Med udnævnelsen af Carl Holst til ny Forsvarsminister, må vi håbe, at det nye højere politiske niveau vil ændre hans hidtidige holdning til “Soldaterforeningsbevægelsen”.
Tovejskommunikation
I tovejskommunikationen mellem Brødre, Selskabsbestyrelser, Kredsbestyrelser og Landsbestyrelser/Præsidium er der stadig plads til forbedringer.
Antal og omfang af reaktioner, “indspark”, justering og udvikling af opgaver og ansvar, ønsker om hjælp og støtte er absolut til at overse.
Vi vil som tidligere anført igen tage emnet op som det primære på førstkommende landsmøde.
Det kan og må ikke passe, at der skal “formiddagsbladsoverskrifter” til for at få Brødrene til tasterne eller hen til skrivepulten.
God sommer og broderlig hilsen KE